Christian Eriksen – Tottenham Hotspur
- Ved ”Danske Mesterskab for drenge i 2005” kåret som bedste tekniker
- “Arlas landsholdstalent” i 2008 for U17 landsholdet
- Yngste deltager ved VM i 2010
- Spillede i Danmarks tre kampe ved U21 – EM 2011 i Danmark
- Kåret af Tottenhams officielle fangruppe til ”Årets spiller” i 2013-14
- Kåret af Tottenhams officielle fangruppe til ”Årets spiller” i 2016-17
- Mest scorende dansker i Premier League (er 1/11-2017 noteret for 34 mål)
Citat, maj 2016:
Til ritzau efter sæsonens sidste kamp:
”Fremtiden tegner lys i Tottenham, synes jeg, for mange spillere kan udvikle sig endnu mere. Måske får vi nye spillere ind. Vi har en rigtig god gruppe af unge, der kan bygge mere på, og lidt ældre spillere”
”I det hele taget kan vi være godt tilfredse. Vi fik, hvad vi ville, og det var en plads i Champions League i næste sæson. Det ærgerlige for os og vores fans er, at det lige var Arsenal, der endte over os”
Efter en skuffende afslutning med to uafgjorte og to nederlag blev Tottenham på sidste spilledag overhalet af Arsenal og sluttede på 3. pladsen. Det er nu 22 sæsoner siden, at Tottenham har opnået en bedre placering end rivalerne fra Arsenal.
Et af de seneste tweets fra – marts 2017:
Kæmpe tillykke til søster med udtagelsen til Alandsholdet #stoltbror
Louise Eriksen har spillet to kampe for U16-landsholdet .
Christian Eriksen i Middelfart og OB
Christian Dannemann Eriksen er født 14. februar 1992. Han begyndte at spillle fodbold i Middelfart som 3-årig. I 2005 skiftede Christian Eriksen til OB og kom på U-17 landsholdet to år senere. Han nåede at spille 27 landskampe for U-17 og ialt 8 kampe for U-18 og U-19 holdene inden han debuterede for A-landsholdet i 2010. Det blev til 3 år i Odense inden han i 2008 skiftede til Ajax som 16-årig.
Christian Eriksen i Ajax Amsterdam
Christian Eriksen valgte Ajax blandt andre storklubber, da han som 16-årig skiftede til udlandet. ” Ajax er stor klub, men ikke for stor, og så tror jeg, at Holland er et godt sted at starte”, udtalte han ved skiftet.
Efter en kort periode på U19 spillede han på 2. holdet i Ajax inden debuten kort før sin 18-års fødselsdag på æresdivisionsholdet. Han blev hollandsk mester 3 år i træk, scorede 33 mål i sine 162 kampe for Ajax.
Christian Eriksen i Tottenham Hotspur
Sommeren 2013 skabte store forandringer i Tottenhams spillertrup. Gareth Bale blev solgt for knap 90 millioner £ til Real Madrid. Alle disse millioner plus 20 ekstra blev brugt til at købe 7 spillere til startopstillingen. Tidligere Tottenhamspiller Garth Crooks udtalte at Tottenham havde ‘sold Elvis and bought the Beatles’. De syv spillere var Soldado, Paulinho, Lamela, Chadli, Eriksen, Chiriches og Capoue.
I foråret 2017 er kun Christian Eriksen fast starter, mens Lamela er skadet og de 5 sidste er solgt. Han har fundet et unikt sammenspil med Kane og Dele. Christian Eriksen er blandt de mest afsluttende spillere i PL og manden med flest assists.
I efteråret 2016 forlængede han sin kontrakt til 2020. ”Det er en god gruppe af spillere, som har gode forhold til hinanden og en stab, der har et godt forhold til spillerne. Vi har en idé om, hvor vi vil hen og forhåbentligt kan vi nå det mål,” sagde Christian Eriksen til Tottenham Hotspur TV. Der var stor diskussion om lønnen og mellemmanden
Martin Schoots måtte forklare sig til BT i en sms: “I de otte og et halvt år, jeg har arbejdet sammen med Christian, har vi aldrig kommenteret på forhandlinger om kontrakter, og vi vil ikke gøre en undtagelse her, selvom vi bliver konfronteret med nogle underlige rygter på internettet. Det eneste, jeg kan sige, er, at hvis penge havde været det vigtigste for os, så havde Christian aldrig taget til Ajax i første omgang. Dengang han var 16 år, og vi var i kontakt med klubber som Barcelona, Chelsea og AC Milan”
Ifølge London Evening Standard så har Eriksen fået en markant lønstigning. Fra 284.000 kroner om ugen til 667.500 kroner
Christian Eriksen på landsholdet
Christian Eriksen debuterede som 18-årig i en træningskamp. Landstræneren Morten Olsen: ”Han er fremtidens mand på det danske landshold”
Han deltog i slutrunden i Sydafrika samme år som turneringens yngste spiller. Som 23-årig rundede han de 50 landskampe – som den yngste danske spiller nogen sinde.
Har du tænkt at se Christian Eriksen Tottenham Hotspur live kan du som privatperson finde fodboldbilletter her og fodboldbilletter til Premier League er her – hvis I skal af sted på firmatur er det på linket her .