Manchester City på Etihad Stadium
Manchester City har fra 2003-04 haft City of Manchester Stadium som hjemmebane. I 2011 tegnede klubben en 10-års sponsoraftale med flyselskabet Etihad og stadionnavnet blev ændret til Etihad Stadium. I forvejen var firmaet trøjesponsor.
City of Manchester Stadium, også kendt som Eastlands, blev bygget til Commonwealth legene i 2002 – altså et atletikstadion. Efter legene blev stadion ændret til et moderne fodboldstadion, der skulle erstatte Maine Road. Med en kapacitet på 55 tusinde tilskuere er det 4. største i Premier League.
Manchester City på Maine Road
Fra 1923 og 80 år frem var Maine Road hjemmebane for Manchester City. Kapaciteten var til sidst 35.150 siddepladser. Tilskuerrekorden er fra 1934 i en kamp mod Stoke i 6. runde af FA-cuppen, hvor 84. 569 så på. Det højeste antal tilskuere noget hjemmehold har præsteret indtil Tottenham Hotspur i 2016 sendte City ned på andenpladsen. Det skete med en hjemmekamp på Wembley i CL-gruppespillet mod Monaco, hvor 85.512 overværede kampen.
Manchester United brugte “Wembley i Nord” som hjemmebane efter krigsskader på Old Trafford i 1941. Frem til 1949 spillede de to Manchesterklubber deres hjemmekampe på Maine Road. For 5.000 GBP lejede United sig ind og delte kampindtægterne ligeligt med City. I denne periode findes også Uniteds største tilskuertal til en hjemmekamp: 83.260 tilskuere i kampen mod Arsenal i 1948.
Efter Hillsborough-katastrofen, blev Maine Road et stadion udelukkende med siddepladser og en kapacitet på 35.000 tilskuere.
Manchester City fra begyndelsen
Manchester City blev grundlagt i 1880 af medlemmer af St. Mark’s Church of England, West Gorton, Manchester. Klubben fik navnet St. Mark’s. I 1887 tog klubben efter en flytning navn efter det nye distrikt: Ardwick Association Football Club
Efter økonomiske problemer i 1893-94 blev klubben reorganiseret i et nyt selskab og fik navnet Manchester City
Det første stadion for Manchester City F.C.
St. Mark’s kæmpede med at finde en egnet spilleplads. Efter fem mislykkede forsøg på at finde et fast tilholdssted og efter flere navneskift til West Gorton A.F.C. og fra ’84 blot Gorton A.F.C. kom klubben til et område fyldt med affald på Hyde Road, som stadion blev opkaldt efter. Fra 1887 til 1923 var det hjemmebane for Manchester City. Den første ståtribune blev bygget i 1888 og omklædningsfaciliteter kom til i 1896. Da Main Stand blev ødelagt i en ildebrand i 1920 var stadion vokset til en kapacitet på 40.000 uden mulighed for yderligere udvidelser. Det var dermed en let beslutning at søge efter en ny hjemmebane. I 1923 blev Hyde Road revet ned kort efter Manchester City var flyttet til Main Road med plads til 80.000 tilskuere.
Maine Road:
- brugt i filmen There’s Only One Jimmy Grimble fra 2000
- Oasis (fans af City) holdt koncert i 1996 – på video …There and Then
- revet ned i 2003 og erstattet af bl.a 474 boliger
- Manchester City og Stoke spillede for rekordstore 84.569 fans i 6. runde i FA Cup i 1934
City of Manchester Stadium:
- Bygget til atletik til Commonwealth Games i 2002
- vært for UEFA Cup-finalen 2008