Premier League 2018-2019
Den første spillerunde afvikles i weekenden 11.-12. august. Den sidste spillerunde afvikles søndag 19. maj 2019.
Inden da spilles Community Shield på Wembley den 5. august. Manchester City spiller mod Chelsea.
Transfervinduet
Sidste handelsdag er torsdag 9. august og første spillerunde i Premier League er i den efterfølgende weekend. Premier League-klubberne kan derfor ikke købe spillere efter turneringsstarten, men kan stadig sælge til andre ligaer, hvor transfervinduet er åbent.
FA Cuppen
The Emirates FA Cup starter med første spillerunde 10. november og holdene fra Premier League træder ind i turneringen 5. januar, hvor 3. runde afvikles med deltagelse af 64 hold.
Inden første runde spilles en kvalifikationsturnering over 6 spilledage.
Liga Cuppen
I EFL Cup (Football League Cup) spilles første runde 13. august og finalen spilles på Wembley 24. februar 2019. Manchester City vandt ” Carabao Cup“ sidste sæson.
Turneringen har deltagelse af de 92 klubber fra Premier League og English Football League. De 7 hold, der deltager i europæiske turneringer træder ind i 3. runde og de 13 andre Premier League-hold er med fra 2. runde.
De engelske hold i Champions League
Manchester City, Manchester United, Tottenham Hotspur og Liverpool kan ikke møde hinanden i gruppespillet, der starter 19. september og slutter 12. december. De to bedste hold fra de 8 puljer á 4 hold går videre til ottendedelsfinalerne og evt videre gennem knock-out kampene indtil finalen.
Finalen spilles på Wanda Metropolitano (“ Estadio Metropolitano“ ) lørdag den 1. juni 2019.
Manchester City er med i øverste placeringslag, Manchester United og Tottenham er med i andet lag og Liverpool havner enten i andet eller tredie lag.
De seneste tre år er turneringen vundet af Real Madrid.
De engelske hold i Europa League
Chelsea, Arsenal og Burnley deltager i årets Europa League.
Finalen spilles på Baku Olympic Stadium i Aserbajdsjan den 29. maj 2019.



